valg af lys

Godt lys til gode folk

fg43

Gode folk fortjener godt lys. Når man skal opholde sig i et rum med kunstig belysning i længere tid, så bliver øjnene trætte, og man kan få hovedpine, hvis der er dårlig belysning. Det kan man lige så godt undgå. Det kan undgås med lysrør.

Der er overordnet to slags lysrør: De traditionelle, som du nok kender som lysstofrør, er den ene slags. LED rør er den anden type. Det kan være svært at vælge imellem de to typer, når du lige står i butikken og skal bruge et nyt lysrør. Hvad er bedst?

lys - hvad er bedst

LED lysrør eller traditionelle lysstofrør?

Der er altid argumenter for og imod begge dele i diskussionen om, hvad der er bedst. Det er der også, når det kommer til spørgsmålet om LED rør eller lysstofrør.

Du må se på argumenterne på begge sider og overveje, hvad der er vigtigst for dig. Der kan godt være fem gode argumenter på den ene side og kun to på den anden. Det er dog ikke antallet, der afgør det. Hvis et af de to argumenter vægter tungest for dig, så betyder det mere end antallet.

Lad os se på nogle argumenter for hhv. LED rør og lysstofrør:

Fordelene ved LED lysrør

Køber du et LED rør til at lyse op i dit rum, vælger du den mere miljøvenlige løsning. Der er ikke kviksølv i LED rør, så de belaster ikke miljøet lige så meget som de traditionelle lysstofrør, der nemlig indeholder kviksølv.

Med et LED rør kan du rette lyset i den retning, hvor der er brug for det. De kan fx nøjes med at lyse ud fra lampen i stedet for også at lyse ind i den.

LED rør bruger desuden mindre strøm, og de holder også gerne i noget længere tid.

Fordelene ved de traditionelle lysstofrør

Hvis du vælger et traditionelt lysstofrør, kan det være på grund af prisen. Lysstofrør er billigere i anskaffelse, hvor LED rør koster mere.

Der er nogle, der mener, at lysstofrør er af bedre kvalitet. Deres lys er ikke koldt, og de lyser kraftigere. Der bliver dog udviklet på LED rør, så de er blevet bedre med tiden og er i dag af ganske høj kvalitet og med et behageligt lys.

Vi har ikke mange argumenter for de traditionelle lysstofrør, som du kan se. Hvis indkøbsprisen betyder mest for dig, så er de dog det bedste valg. En af fordelene ved LED rørene er dog det lave energiforbrug, så de kan tjene anskaffelsesomkostningerne ind igen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *