Stenslag kan føre til knust forrude

Stenslag – kan det betale sig at reparere dem?

fg43

Solen skinner fra en skyfri himmel, og pludselig spotter du den dér lille irriterende gnist i forruden på bilens forrude: du har fået et stenslag. 

Spørgsmålet er nu, om du skal have det repareret, eller om du venter og ser tiden an. 

Venter du, er der en god chance for, at den lille gnist ”løber”, og stenslaget bliver større. Dét kan resultere i, at ruden helt skal udskiftes. Der findes i øvrigt også regler for, hvor stor stenslaget må være, før bilen kan gå gennem syn. Står du derfor over for at skulle have bilen synet inden for kort tid, kan det være særligt vigtigt at få vurderet, om stenslaget får betydning for dette, især hvis det sidder i dit synsfelt.  

Vælg en professionel reparation

Få førstehjælp til dit stenslag

Stenslag behøver dog ikke udvikle sig, og mange stenlag kan udbedres. I dag findes der en række gode løsninger til, hvordan du kan stoppe stenslaget i at udvikle sig. Se her, hvilken ”førstehjælp” autoværkstedet kan gøre brug af, og hvordan dit stenslag kan udbedres. 

Skal du have skiftet hele ruden, kan det nemt løbe op i flere tusinde kroner, mens en reparation af et enkelt stenslag måske kun kommer til at koste dig få hundrede kroner. 

Det er også en mulighed selv at reparere stenslaget med diverse håndkøbssæt, men det er ikke anbefalelsesværdigt, da resultatet nemt bliver en mat hinde rundt om stenslaget. Det kan derfor ofte bedst betale sig at få en fagmand til at udføre reparationen, og det er som regel en lynhurtig proces, hvor du efter kort tid kan køre videre med god samvittighed.

Forsikr dig mod stenslag 
Kører du mange kilometer på ujævne landeveje, kan det være, at du ofte får stenslag. Det er derfor en rigtig god idé at undersøge, om din nuværende forsikring dækker mod stenslag, eller om du eventuelt skal have tegnet en ekstra forsikring. Ofte vil din kaskoforsikring dække stenslag i en eller anden grad, men forsikringer kan se meget forskellige ud, alt efter hvilket forsikringsselskab du har valgt. Tag derfor en snak med dem, inden uheldet er ude – og du måske får et større stenslag, der ender med en udskiftning af hele forruden. 

Forsikret-mod-stenslag

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *